Hybridrejsen

Hvad er en Hybridrejse ?

Hybridrejsen er IntoTravels hjerte. Vi har håndplukket og sammensat de bedste elementer fra den velkendte grupperejse og den individuelle rundrejse, og skabt denne hybrid, hvor deltagerne veksler mellem at rejse samlet som gruppe, og at rejse individuelt på egen hånd.

Vi tager af sted i en lille rejsegruppe af maksimalt 12 personer og rejsen varer typisk 3 uger, medmindre du vælger at forlænge flybilletten. Hybridrejsens formål er at give deltagerne de bedste forudsætninger for at opleve landet, og for at åbne sig for de muligheder som rejsen byder på.

De første 5-6 dage rejser vi sammen og tilegner os det land vi er kommet til. Rejselederens rolle er at indføre deltagerne i hvordan landet fungerer og hvordan man begår sig. Altså hvordan man kommer omkring, hvad man kan spise, hvor man kan regne med at finde en seng at sove i, hvad man skal tage sig i agt for og hvad ting koster.

Herefter deler rejsegruppen sig op i mindre grupper som så rejser videre, hver for sig, i en lille uges tid, frem mod næste mødested og et par dages gensyn med rejsegruppen. Alle er fulde af oplevelser og rejseerfaringer, og vi deler historier, anbefaler steder til de andre og smitter hinanden med vores entusiasme.

Efter gensynet med rejsegruppen deler vi os op igen og deltagerne rejser videre i en uges tid mere, før vi endeligt mødes, runder rejsen af og gør os klar til at vende hjemad.

Deltagerne skal selv sørge for transport, indlogering og aktiviteter i perioderne på egen hånd, og vælger frit med hvem, hvor, og hvordan de bevæger sig. Rejselederen vil selv rejse i området, og kan kontaktes for råd og vejledning.

Når gruppen samles igen efter en lille uge er alle fulde af oplevelser og rejseerfaringer, og vi tilbringer en dags tid sammen. Vi deler historier, anbefaler steder og smitter hinanden med vores entusiasme.

Prisen på Hybridrejsen inkluderer dansk rejseleder, flybillet og SIM-kort – samt indkvartering med morgenmad, transport, entreer og visse aftensmåltider i perioderne vi er samlet i rejsegruppen.

Hvad enten du er helt uerfaren med at rejse på egen hånd, eller allerede har flere rejser på bagen, er hybridrejsen for dig der gerne vil dele dine rejseoplevelser med andre. Rejselederen og de andre i gruppen vil inspirere dig. Vi løfter hinanden og skaber mod til at træde ud af de sikre spor. Ud af vores comfort-zone.

Vi tror på at denne måde at rejse på vil udvikle dig, både som rejsende og som menneske!


Hvad tænker du om at vi ikke anbefaler specifkke steder til deltagerne når de rejser på egen hånd, men i stedet giver dem ideer til hvordan de kan forfølge deres egne drømme ?

Skriv en kommentar her. Vi vil meget gerne høre om dine tanker!

Har du spørgsmål ?

Du kan ringe til os på 6133 6670 eller skrive en besked med det samme.

Skriv nu