Indien for kvinder

At rejse i Indien: Som kvinde

Når vi snakker med kvinder, og fortæller om den måde vi rejser på i Indien, bliver vi ofte spurgt om det er sikkert.

Vi har rigtig meget erfaring med at rejse i Indien, og har mødt og talt med utallige kvinder som rejser omkring derude. Men vi er ikke selv kvinder og vil ikke give os i kast med at leve os ind i hvordan det opleves på første hånd.

Derfor har vi bedt rejseleder Isa Rasmussen, som har rejst en hel del i Indien om at fortælle om sine erfaringer og tanker.

"De fleste der rejser i Indien har et had- kærlighedsforhold til landet. Sådan har jeg det også. Det tog mig lang tid at lære at elske Indien. Det var faktisk først da jeg forelskede mig i en indisk mand, at jeg åbnede mig op for landet.

Jeg rejse til Indien første gang da jeg var omkring 20 år. Det var med en daværende kæreste, på en chartertur til Goa. Og jeg hadede det. Dengang troede jeg ikke at jeg nogensinde ville komme tilbage, men sådan blev det ikke.

Det var især den måde indiske mænd kan være på der tog pippet fra mig. Når jeg gik ud for at bade var jeg nærmest omringet af stirrende mænd. Mænd i alle aldre, mænd med koner og børn, unge mænd, stirrende mænd. De sagde ikke noget, de kiggede bare. Kiggede og kiggede og kiggede. Enkelte filmede mig med deres mobiltelefoner. Det var bare rigtig ubehageligt. Min kæreste og jeg skældte dem ud, og de trak sig også væk, men kort efter var de tilbage.

Nogle år senere arbejdede jeg som rejseleder for et større dansk bureau, og de bad mig begynde at tage ture til Indien. Jeg forsøgte at komme udenom, men de var insisterende, og jeg endte med at tage af sted. Det er jeg glad for nu, men det var jeg bestemt ikke dengang.

De ture vi lavede var ikke til Goa, så jeg slap helt for at gå i badetøj. Til gengæld mødte jeg den støvede og larmende Ganges slette, og det brød jeg mig faktisk heller ikke om. Og så var de der jo også igen, de indiske mænd.

Indisk mænd er typisk ret indadvendte. Eller sådan kan det i hvert fald virke. De er generelt seksuelt umodne og langt de fleste har ikke været sammen med en kvinde, før de bliver gift. Seksualiteten er et kæmpe tabu. Og så stirrer de. Altså, det gør indere generelt, og både på mænd og kvinder. Men det er klart at jeg som kvinde, følte mig ekstra udsat. Det er det der med at de ikke siger noget, at de bare kigger. Det kan føles enormt ubehageligt. Og især når man er ’ny’ i Indien.

Jeg er aldrig blevet udsat for noget reelt farligt. Altså, man hører jo meget om voldtægter. Det er vigtigt at man tager sine forholdsregler. Generelt forsøger jeg at opføre mig som de kvinder der bor der. Hvis de ikke går ud om aftenen, gør jeg heller ikke. Hvis de ikke kører alene i auto-rickshaw – så gør jeg det heller ikke. Men hvis de er tilstede i gadebilledet om aftenen, så er jeg det også. Indien er jo et meget stort og forskelligt land. Det handler jo rigtig meget om at kunne læse mennesker. Uanset om man er mand eller kvinde. Og så selvfølgelig ikke at sætte sig selv i udsatte eller farlige situationer.

Jeg lærte at elske Indien da jeg mødte en indisk mand. Han var min vej ind i landet. Gennem ham fik jeg lov at lære Indien at kende, og langsomt arbejdede det sig ind i mit hjerte.

På trods af alle de besværligheder som der er ved at rejse i Indien, ville jeg ikke være foruden det. Jeg ville føle at jeg manglede noget i mit liv, hvis jeg ikke igen skulle til Indien. Indien får mig til at føle mig ekstremt meget i live, og har noget som intet andet sted kan tilbyde."


Har du selv spørgsmål om det at rejse som kvinde i Indien ? Eller blot en kommentar...

Vi vil meget gerne høre fra dig!

Har du spørgsmål ?

Du kan ringe til os på 6133 6670 eller skrive en besked med det samme.

Skriv nu